Bienvenidos

Velkommen

Denne hjemmeside rummer et interaktivt og kommunikativt undervisningsforløb, der giver gymnasieelever med spansk og alle andre interesserede en overordnet introduktion til Latinamerikas mangfoldige og farvestrålende religionskultur. Foruden et introducerende tema, arbejdes der med emnerne Religion i sproget, og Guds Ankomst til Amerika. For mere information – gå til menulinjen, find inicio og tryk dig dig ind på información práctica.

Hvorfor lære om religion i Latinamerika? 

Religion spiller en betydelig rolle i de latinamerikanske lande og kommer derfor til udtryk i stort set alle livets aspekter på en helt anden måde, end vi er vant til i Danmark. Hvis du vil blive klogere på de latinamerikanske kulturer, er det derfor afgørende, at du kender til religion(ern)es betydning. Heldigvis er emnet alt andet end kedeligt, og mon ikke, du med udgangspunkt i dette undervisningsmateriale også lærer noget nyt om dig selv og din egen kulturelle baggrund?